|
|
|
|
|
|
|
|
Lån  


 
Annonce:


Annonce:


Teater uddannelser
Skuespiller
Du kan uddanne dig til skuespiller på en af statens tre skuespiller-/teaterskoler i København, Odense eller Århus.

Det er en uddannelse, der stiller store krav til udviklingen af din egen personlighed. En skuespiller har kun sig selv som redskab, og under uddannelsen skal du lære at bruge alle facetter, både fysisk og psykisk. Du følger fag i bl.a. tale og sang, og lærer at beherske kroppen igennem yoga, rytmik og dans. Undervisning i ide- og teaterhistorie er også en del af studiet.

Du har mulighed for at arbejde som skuespiller på teatre og i film- og tv-branchen. Du kan også undervise på fx private skuespilskoler eller højskoler.

Uddannelsessteder
Skuespillerskolen i Odense
Skuespillerskolen ved Aarhus Teater
Statens Teaterskole

---

Teater-, udstillings- og eventtekniker
På uddannelsen arbejder du med de elementer, der skal bruges til udstillinger og teaterforestillinger. Du lærer fx at opsætte og nedtage udstyr.

På skolen lærer du om sceneteknik og forberedelse af en udstilling eller en forestilling. Du skal være god til at samarbejde med de øvrige medarbejdergrupper.

Teater-, udstillings- og eventteknikeren kan arbejde på bl.a. udstillingsmesser, teatre, tv eller film som fastansatte eller som projektansat på skiftende projekter.

Uddannelsessteder:
EUC Nord
Københavns Tekniske Skole
AARHUS TECH

---

Teatertekniker
Du kan på uddannelsen til teatertekniker specialisere dig i fire forskellige retninger: lyd, lys, produktion eller regi.

Du får en bred kunstnerisk viden og færdigheder i teaterteknik. Uddannelsen giver dig grundlæggende håndværksmæssige færdigheder inden for den tekniske opsætning af en teaterforestilling. Undervejs vælger du dit speciale, fx lydproduktion, som du fordyber dig i. Senere har du mulighed for at afprøve din viden som praktikant på fx en tv-station.

Som teatertekniker kan du, alt afhængig af dit speciale, arbejde på teatre, i film- og tv-branchen eller i kultur og - musikhuse.

Uddannelsessteder
Statens Teaterskole

---

Scenograf
På uddannelsen til scenograf lærer du at tænke scenografi og kostumer ind i et teaterstykke. Uddannelsen øger din kreativiet og fornemmelse for det sceniske sprog.

Du arbejder både med teknisk tegning og håndtegning samt bygger modeller digitalt og i virkeligheden. Du lærer at gå professionelt til værks i den scenografiske proces, hvor du som scenograf står for både kulisser og kostumer. Undervejs i uddannelsen kommer du i praktik på et teater.

Som færdiguddannet scenograf finder du typisk arbejde på teatre, men der er også jobmuligheder på fx filmproduktioner eller på tv-stationer.

Uddannelsessteder:
Statens Teaterskole

---

Teatervidenskab
På teatervidenskab arbejder du teoretisk med teater. Du får undervisning i fag som teaterhistorie og dramaturgi og lærer om skuespils opbygning.

Du lærer at analysere enkelte værker og beskæftiger dig med teatret som institution i et æstetisk, historisk og samfundskulturelt perspektiv.

Med en bacheloruddannelse kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Jobmulighederne er bl.a. inden for undervisning. Det kan både være på højskoler eller aftenskoler.

Uddannelsessteder
Københavns Universitet

---

Dramatikeruddannelsen
På dramatikeruddannelsen får du et indgående kendskab til forskellige teaterformer og til skuespilkunst, iscenesættelse og scenografi.

Du udvikler dit talent for at skrive til teatret, og du tilegner dig et alment kendskab til dramatisk litteratur på dansk og de europæiske hovedsprog. Desuden får du viden om forskellige teaterformer og teatergenrer, og du får mulighed for at reflektere over teatret i forhold til andre kunstarter.

Som færdiguddannet dramatiker kan du arbejde med forskellige medier, fx skønlitteratur, teater eller tv. Din karriere afhænger af personlige evner og interesser.

---

Teatervidenskab
Kandidatuddannelsen i teatervidenskab bygger videre på bacheloruddannelsen. Du vil fortsat bl.a. arbejde med teori og metode samt analyse og fortolkning af teaterprocesser.

Du får mulighed for i høj grad selv at vælge de kurser, du vil følge og på den måde specialisere dig indenfor et eller flere områder.

Med en kandidatuddannelse i teatervidenskab kan du bl.a. komme til at arbejde ved et teater som dramaturg, administrator eller markedsføringsansvarlig. Det er også muligt at finde beskæftigelse i kulturforvaltninger, i medierne eller i undervisningssektoren.

Uddannelsessteder
Københavns Universitet

---










Kategorier på sider:

Aktør Teater leksikon Teaterdirektør Dramatiker Teater uddannelser Teaterskoler diverse Hvor bliver du skuespiller1111 Teaterinstruktør Udklædning diverse Gode råd når du går i teatret Musical Udklædning Amfiteater Teater ting Regissør Børneteater Opera Komedie Teatret Teater Udklædningstøj Scenograf Skuespil Teaterskoler Gode råd om sminke
 
 
 Du er her: Teaterskole - Kultur Teaterskole - - Hvad er Teaterskole en et   









Der tages intet ansvar for oplysningerne på denne side. Siden kan kun betragtes som vejledende.